Henning Wendelboe

Henning Wendelboe

“Sig fra hvis behandlingen taler mod din sunde fornuft”

– Ved en rutineundersøgelse hos min praktiserende læge konstaterer han tegn på problemer i prostata. Han anbefaler mig kraftigt at få det undersøgt nærmere, hvilket jeg er ham dybt taknemmelig for.

Henning Wendelboe er 64 år, da han får konstateret prostatakræft. Kræften har heldigvis ikke bredt sig og beskeden fra lægerne er i første omgang, at han skal have en helbredende behandling i form af 39 strålebehandlinger kombineret med en etårig hormonbehandling. Især hormonbehandlingen tager hårdt på Henning, da den har alvorlige fysiske og psykiske bivirkninger.

– Jeg blev ramt af ubehagelige hedeture og svedte så meget, at jeg altid havde rene skjorter med i tasken, når jeg var ude. Som mand følte jeg mig også som intetkøn uden lyst eller evne til seksuel aktivitet. Det er ubehageligt og modbydeligt at opleve, at din lyst til seksualitet er blæst væk.

Da året med hormonbehandlingen endelig er overstået, er Henning derfor meget lettet. Kræften kan ikke længere måles i blodprøven ved den afsluttende kontrol tre måneder efter sidste hormonbehandling, men alligevel – og meget pludseligt – får Henning besked om, at hormonbehandlingen skal fortsætte i yderligere to år. Grunden er, at behandlingsanbefalingerne i mellemtiden er blevet ændret.

– Det var en chokerende melding at få, og jeg gik næsten i sort. Jeg havde en forventning om, at jeg var færdig, så det kom helt bag på mig, da jeg pludselig får slynget den melding i hovedet.

Henning ville ikke være med til det, så han forlangte at tale med den ansvarlige overlæge, inden han kunne acceptere at fortsætte behandlingen.

– Jeg har været dybt imponeret af det danske sygehusvæsen. Men derfor kan du jo godt forholde dig kritisk, hvis anbefalingerne taler mod din egen sunde fornuft. Og min sunde fornuft slog ikke til mere. Mange ville nok sige, ”nå, så må jeg det”, men behandlingen havde været en meget dårlig oplevelse, og prøverne viste, at kræften var væk. Så jeg kunne ikke se nogen grund til at fortsætte.

– De respekterer, at jeg vil tale med overlægen, og da han kigger ind efter 5-10 minutter, fortæller jeg ham helt direkte, at jeg ikke kan se nogen som helst mening med at fortsætte. Jeg reagerer ret voldsomt, for jeg troede jo, at nu var jeg færdig med det der gift. Vel vidende at der kan være en risiko ved at fravælge behandling, foreslår jeg, at jeg i stedet kommer til kontrol hver tredje måned og så genoptager behandlingen, hvis det viser sig nødvendigt.

Man skal engagere sig i sin egen situation
Henning understreger, at man virkelig skal tænke tingene igennem. Og at man har pligt til som patient eller pårørende at deltage aktivt og konstruktivt, når sygdommen rammer.

– Hvis du er den mindste smule i tvivl, skal du gøre opmærksom på det og spørge til konsekvenserne ved de forskellige behandlingsmuligheder. Det kan næsten ikke siges tit nok. Det kan være nok så godt ment fra systemets side, men i sidste instans er det ens eget liv og helbred det drejer sig om, og det er vigtigt, at du forholder dig til det, for du kan ikke gøre det om.

– Og når det som i mit tilfælde for en stor dels vedkommende, drejer sig om ens seksualitet, kan ingen nok så professionel være i stand til at vurdere betydningen af det. Selvfølgelig skal man tage hensyn til risikoen ved at fravælge en behandling, men hvis du ikke forstår grunden, må du kunne forlange et fornuftigt svar. Du skal spørge, indtil du har fået svar og ellers skal du melde fra.

Henning får en rigtig god dialog med lægen om blandt andet prognoserne for hans sygdom og de mulige konsekvenser ved ikke at få hormonbehandling. De bliver sammen enige om, at Henning ikke behøver at genoptage hormonbehandlingen men i stedet skal gå til kontrol hver tredje måned.

– Jeg slap delvist af med mine bivirkninger og følte mig som mand igen. Det er nu fem år siden, og heldigvis er kræften ikke kommet igen.

Hvad er vigtigt for dig?

Tirsdag den 6. juni stiller danske sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere. Anledningen er den internationale Hvad er vigtigt for dig?-dag, som markeres over hele verden.

Dagen er vigtig, fordi vi ved, at inddragelse helt konkret kan skabe bedre resultater for den enkelte borger – og at det næsten altid skaber større tilfredshed. På Hvad er vigtigt for dig?-dagen får personalet mulighed for at markere, at det, der er vigtigt for patienten og borgeren, også er vigtigt for dem. Når man spørger “Hvad er vigtigt for dig?” i stedet for “Hvad er der i vejen med dig?”, oplever borgeren eller patienten at blive mødt som en hel person – og ikke som en sygdom, et handicap, et organ eller et laboratorieresultat.

Læs mere her

“Kom altid og spørg, hvis du er i tvivl. Hvis der er noget vi kan gøre bedre, vil vi altid gerne høre om det. Kom og snak med os!”

Mie Mortensen
Social og Sundhedsassistent, Skovvænget, Viborg Kommune

Fem raske spørgsmål
...når du er i behandling

  1. Bliver jeg helt rask af behandlingen?
  2. Hvilke bivirkninger kan jeg forvente?
  3. Er der andre muligheder end operation?
  4. Hvordan kan jeg forvente at have det efter operationen?
  5. Hvilke muligheder er der for bedøvelse, hvis jeg skal opereres?
Billede

Redskaber

Smertedagbog

Ved at notere, hvor ondt du har det, kan du se, om smerterne bedres eller forværres, for eksempel i løbet af dagen eller fra dag til dag. Det er værdifuld viden for det sundhedspersonale, der hjælper dig.

Medicinliste

Tag listen med til lægen eller når du skal på sygehuset. Så sikrer du, at lægen ved, hvilken medicin du allerede tager, ligesom du kan gøre opmærksom, hvis der er medicin du ikke kan tåle.