Anne-Grethe Kaas-Claesson

Anne-Grethe Kaas-Claesson

”Der er ingen dumme spørgsmål”

I omegnen af 20 år har Anne-Grethe Kaas-Claesson været afdelingssygeplejerske. I dag arbejder hun på Kirurgisk Sengeafsnit på Bornholms Hospital. En afdeling med meget forskellige specialer og patienter.

– Når patienter og pårørende kommer med deres spørgsmål og observationer, bliver vi konfronteret med den viden, de har om deres egen sygdom. Derfor er det vigtigt, at de deltager aktivt! siger hun.

Anne-Grethe Kaas-Claesson mener, at spørgsmålene kan hjælpe hospitalspersonale til at gøre deres arbejde bedre. Hun har personligt haft masser af oplevelser, hvor særligt pårørende har spillet en afgørende rolle.

– Pårørende kan se andre ting end både personalet og patienten selv ser. Se ting, der får betydning, når patienten kommer hjem og ikke længere er på sygehuset. Vi ved jo ikke, hvordan der ser ud i hjemmet, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på dér. Når de pårørende og patienterne deler deres viden, kommer vi til at kende patienten bedre, fortæller den garvede afdelingssygeplejerske.

Vi er alle pårørende

Kunne ikke få patienten hjem
En yngre mand blev overflyttet fra et hospital i København til Bornholms Hospital. Det er en historie Anne-Grethe Kaas-Claesson husker særlig godt.

Manden, som har en række sociale udfordringer, kan ikke spise selv og får ernæring gennem en slange. Han har haft voldsomme smerter i en længere periode og har derfor fået store doser morfin – måske for længe. Der er delte meninger blandt personalet, om han skal trappe ud. Samtidig får han det ikke rigtig bedre.

Han bliver liggende på afdelingen længe, og personalet er i vildrede. Hver gang de nævner udskrivelse og fremtidige planer for manden, får han et tilbagefald.

Tilbage til livet
Da der ikke længere er grund til, at han er indlagt, tager personalet initiativ til at holde et tværfagligt møde. Et møde, hvor både patienten, hans kone, den praktiserende læge, en hjemmesygeplejerske, en socialrådgiver og personale fra afdelingen var til stede.

– Det vigtigste her var, at konen blev medinddraget, og vi fik alle sammen talt om, at der altså ville være en fremtid uden for hospitalet. Vi sagde: ”Du kan ikke blive her for evigt”. Så talte vi om behandlingsmuligheder, og hvad der egentligt skulle til for, at han kunne komme hjem på et tidspunkt. Der blev virkelig lagt en plan for hans forløb og hans medicin. Selvom han ikke var enig i alt, hvad der blev sagt, så var både han og konen med i beslutningerne hele vejen, fortæller Anne-Grethe Kaas-Claesson.

Hun beskriver det efterfølgende forløb som en stor succes, hvor manden på en god måde kom tilbage til livet igen. Bl.a. fordi hans kone pludselig var en del af forløbet.

– Han var simpelthen bange før og kunne ikke overskue at tænke på sin fremtid. Sådan havde han det slet ikke, når vi så ham senere hen. Jeg ville faktisk ønske, at vi holdt flere af de tværfaglige møder. Det bliver desværre alt for sjældent, fortsætter hun.

Ingen dumme spørgsmål
Anne-Grethe Kaas-Claesson er opflasket med, at patienter og pårørendes aktive deltagelse er helt naturlig. Og hun råder da også alle til at stille spørgsmål, når der er noget, man ikke forstår.

– Der er ingen dumme spørgsmål. Så husk at stille spørgsmål, til I ikke er i tvivl, for vi kan godt komme til at bruge en masse fagudtryk. Og vi får ikke altid fulgt op på, om det er forstået, siger hun.

For der er fortsat udfordringer i sundhedsvæsenet for patienters deltagen, mener Anne-Grethe. Blandt andet kan det være svært at holde overblik over sin egen behandling og dermed vide, hvad man skal spørge om.

Tips til gode spørgsmål i guiden: Godt du spør’

I dag ved hun også, at ikke alle i sundhedsvæsenet tænker som hun omkring pårørendes deltagelse.

– Jeg har den udfordring, at jeg tror, alle mener, at pårørende selvfølgelig skal deltage aktivt. Men det gør alle altså ikke. Det handler blandt andet om, at ikke alle pårørende har lyst eller magter at påtage sig en aktiv rolle, fortæller hun, og fortsætter:

– Det er en balancegang at spotte i hvilket omfang, de pårørende er en ressource. Og at de pårørende ikke får større medindflydelse på beslutningerne, end patienten ønsker. Samtidig skal vi generelt blive bedre til at give patienterne mere magt over deres eget forløb.

 

Hvad er næste skridt i mit forløb?

Hvilke prøver eller undersøgelser skal være i orden, før jeg kan blive udskrevet?

- Det kan være svært at holde overblikket over sin behandling, og dermed vide, hvad man skal spørge om, siger Anne-Grethe Kaas-Claesson.

Vi har samlet nogle spørgsmål, som andre har fundet værdifulde. Brug dem til inspiration og tænk over, hvilke spørgsmål, du særligt gerne vil have svar på.

Her finder du flere spørgsmål