Forbered dig, eventuelt sammen med en pårørende, hvis det er muligt. Stil gerne spørgsmål og være nysgerrig, det er dig det handler om. Hvis muligt, ta' altid en pårørende med. Fire ører, hører bedre end to :)”

Jeanette Rokbøl
Forløbsansvarlig Viceklinikchef, Klinik Akut, Aalborg Universitetshospital

Se flere gode råd

Når du er indlagt

Som nyindlagt patient kan det være vanskeligt at forstå og gennemskue sygehusets og personalets rutiner. Når du er indlagt, er der faste rutiner for f.eks. stuegang, undersøgelser, måltider og besøg. Stuegangen er den daglige konsultation mellem dig, lægen og plejepersonalet, hvor der ofte bliver taget beslutninger om din behandling.

Ingen er født med denne viden! Derfor: Spørg personalet, når du er i tvivl og læs sygehusets velkomstpjece, så du ved hvad der skal foregå hvornår. Jo hurtigere du forstår og lærer rutinerne at kende, desto bedre kan du reagere, hvis der er noget, der ikke er som det plejer.

Tænk på, at personalet ikke kan vide, hvad der gør dig usikker eller bekymrer dig. Og de kan kun svare på dine spørgsmål, hvis de kender dem. Derfor: Stil spørgsmål og fortæl personalet, hvis der er noget, du ikke forstår, eller noget, som gør dig usikker eller utryg.

 

Fem raske spørgsmål
...når du er indlagt

  1. Hvad er næste skridt i mit forløb?
  2. Hvilke prøver eller undersøgelser skal være i orden, før jeg kan blive udskrevet?
  3. Hvem kontakter mine pårørende efter operationen, hvis jeg ikke selv kan?
  4. Kan jeg få besøg uden for besøgstiden?
  5. Jeg vil gerne have mine pårørende med til samtaler eller stuegang. Hvordan kan vi arrangere det?

Fortæl om dine ønsker og behov

På samme måde, som du ikke ved, hvad personalet tænker, og hvorfor de gør, som de gør, ved personalet heller ikke, hvad du tænker, og hvorfor du gør, som du gør. Derfor: Fortæl og forklar personalet om dine vaner og rutiner. De kan bedst hjælpe dig, hvis de kender dine ønsker og behov.

Personalets svar og forklaringer om sygdom, diagnose og behandling kan være lange og vanskelige at forstå. Men det er vigtigt at du forstår, hvad det drejer sig om, så spørg igen ind til du forstår. Det kan være en god idé at gentage informationen med dine egne ord.

Under din indlæggelse
Der vil ofte være mange sundhedspersoner og måske flere afdelinger involveret i din behandling. Jo flere der er involveret, jo større er risikoen for, at der kan opstå forsinkelser eller misforståelser.

Den risiko kan du være med til at mindske ved at være opmærksom på de overvejelser, der løbende gøres om din behandling, og de aftaler om undersøgelser, resultater og andet, der løbende træffes.

Én vigtig ting, som du selv kan gøre, er at kende næste skridt i din behandling. Når du ved det, kan du reagere, hvis du for eksempel ikke får svar på din blodprøve eller ikke bliver indkaldt som aftalt til den næste undersøgelse. Læs mere

Når du skal opereres

For at forebygge komplikationer efter en operation kan det være en fordel at ændre nogle af dine vaner. Det kan f.eks. være nødvendigt at træne mere eller holde op med at ryge, da det kan have betydning for om dine sår heler rigtigt, og om du hurtigt kommer til kræfterne igen. Det kan også være for at nedsætte risikoen for komplikationer.

Hvis du får at vide at du skal opereres, er det en god ide at spørge, om der er andre muligheder end operation og hvilke komplikationer, der kan opstå ved operationen. Du skal også vide, hvad du skal gøre før og efter operationen.

Når du skal bedøves
I sundhedsvæsenet møder du ordene anæstesi, narkose og bedøvelse. De bliver brugt om det samme. Narkoselægen (anæstesilægen) skal bl.a. vide om du tidligere har været bedøvet, om der var komplikationer, om du lider af nogle sygdomme og hvilken slags medicin, du tager. Fortæl også, hvis du tager naturmedicin og kosttilskud.

Har du tidligere været bedøvet, er det af stor betydning for narkoselægen at vide, hvordan det forløb. Gik det uden problemer, eller fremkaldte bedøvelsen særlige ting, der skal tages højde for, f.eks. kvalme, smerter eller andre vanskeligheder. Du kan læse mere her.

Kosten er vigtig for helbredet – især når du er syg. Stort vægttab inden for kort tid kan have alvorlig konsekvens for blandt andet muskelkraft og sårheling.

God ernæring giver bedre sårheling og styrker immunforsvaret – og måske også humøret.

Smerter eller andet ubehag

Sygdom giver ofte smerter og andet ubehag. Medicinske behandlinger og operationer er også tit forbundet med smerter og ubehag. Det er vigtigt, at du siger til, hvis det gør ondt eller du oplever andet ubehag.

Smerter og andre symptomer, f.eks. kvalme, har betydning for dit helbred, fordi det påvirker din søvn, din appetit, dit almenbefindende eller dine muligheder for f.eks. at motionere. Det er f.eks. vigtigt at du er smertefri hvis du skal genoptræne efter en operation.

Hvis du indlægges til operation, vil smertelindring være en del af din behandling. Kvalmestillende medicin kan også være en del af din behandling.

Lægen og sygeplejersken vil typisk tale med dig om dine symptomer, og hvordan de kan lindres. Du kan hjælpe både dig selv og lægen med at finde ud af hvilken behandling og smertelindring der er den bedste ved at føre dagbog over dine symptomer og smerter. Her finder du redskaber, der kan bruges dette.

“Sig fra hvis behandlingen taler mod din sunde fornuft”

“Sig fra hvis behandlingen taler mod din sunde fornuft”

Henning Wendelboe har fået sidste gang hormonbehandling, og kræften kan ikke længere måles, da han ved den afsluttende kontrol pludselig får besked om, at hormonbehandlingen skal forlænges med to år. Henning har oplevet store psykiske og fysiske bivirkninger. Så han siger nej tak.

Læs hele historien

Tre ting du selv kan gøre, når du er indlagt

Inviter dine pårørende

Inviter dine pårørende med til stuegang, udskrivelsessamtaler og andre samtaler, hvor der bliver taget beslutninger og hvor du får vigtig information.

Kend det næste skridt

Før du bliver udskrevet, har du sikkert en samtale med en læge eller sygeplejerske om, hvad du skal være opmærksom på når du kommer hjem. Det er også en god idé, at tage en pårørende med til den samtale.

Bed om hjælp

Kald, hvis du har brug for hjælp f.eks. til at komme på toilettet. Det er bedre, end hvis du falder og slår dig.

Redskaber

Godt du spør'

Vi har samlet nogle spørgsmål, som andre patienter og pårørende har fundet værdifulde. Du kan bruge spørgsmålene som inspiration og skrive dine egne spørgsmål ned på de følgende sider.

Medicinliste

Tag listen med til lægen eller når du skal på sygehuset. Så sikrer du, at lægen ved, hvilken medicin du allerede tager, ligesom du kan gøre opmærksom, hvis der er medicin du ikke kan tåle.